Det sociale bord.

”Organisationer ændrer sig radikalt, forretningsmodeller skal gentænkes, involvering er det nye sort. Du skal brugerskabe som følge af en  korrekt investering af din sociale kapital. Du bør tale, hvor dine kunder er - for som med alt andet markedsføring kan du råbe nok så højt som budgettet tillader, men hvis ingen lytter, hvad er så meningen med galskaben? Glem ej heller transparens, som er nutidens valuta, dialogparathed som en god egenskab og nå ja, lyt – lyt for dælen!”.

Sociale medier har de seneste år dækket over et for bredt spektrum af kommunikative, organisatoriske og forretningsstrategiske muligheder og udfordringer. Virksomheder har på rekordtid skulle indtage, fordøje samt vurdere deres sociale indsats. Størstedelen af danske virksomheder vil ved udgangen af 2012 have smagt på dele af den sociale palette - mange med samme smag i munden, som når jeg læser Mashables artikler i øjeblikket. Selvfølgelig skal jeg læse deres nyheder på trods for et udefinerbart marginalt udbytte. ’Det hører sig jo til’, og så længe konkurrenterne læser disse nyheder, så gør jeg også.

Sociale medier er på mange områder revolutionerende og samfundsændrende – virkelig! Men behovet for en klar segmentering af de forskellige muligheder og udfordringer er efterspurgt.

 ”Alt der kan blive digitalt, bliver digitalt! Og alt der er digitalt bliver socialt”.

Martin Christensen – Socialsquare.

Martin Christensen fra Socialsquare skrev i februar måned R.I.P Social Media http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/produkter-er-samtaler , hvilket, jeg mener, var uhyggeligt godt skrevet, med grundlæggende synspunkter jeg til fulde støtter op omkring. Jeg vil med denne artikel forsøge at tage artiklen et skridt videre og springe sociale medier i stykker for at kunne placere de mange muligheder og udfordringer på deres ’rette’ hylde.

 Den kommunikative hylde.

Sociale medier, som Facebook, Twitter, Youtube, Pinterest etc., vil om ganske kort tid finde sin rette plads, som endnu et redskab i virksomhedens værktøjskasse af kommunikationsmuligheder. Sociale medier vil blive nabo til tv- reklamen, annoncen i et blad, SEO, bannerannoncer etc. Et oplagt spørgsmål vil selvfølgelig være om virksomheders markedsføring på sociale medier har større succes end på de traditionelle medier? Det korte og forenklet svar må være, at det som med alt andet markedsføring kommer helt an på, hvor dygtig virksomheden er til at udtænke og eksekvere kampagner fra netop denne del af kommunikationshylden.

Hvis der alligevel skal peges på en kontrast mellem de sociale medier og traditionelle medier, så skal den findes omkring ressourceforbruget på indsatsniveau. På de traditionelle medier er ressourcen af monetær karakter og virksomhedens indsats vil være tidsbegrænset - mens ressourcerne på sociale medier i højere grad kendetegnes ved tid. Intern tid, da vedligeholdelse og pleje af de sociale platforme bliver en hovedsagelig del af indsatsen – men da tid mig bekendt er penge, er forskellen faktisk ikke så forbavsende stor alligevel. 

Den organisatoriske hylde.

Sociale medier udfordrer organisationer i disse år – små som store. Seneste tal viser, at 87 % af verdens 500 største virksomheder fra 1995 ikke længere er at finde på Fortunes top 500. Det skyldes blandt andet kognitiv inerti på ledelsesniveau og en manglende forståelse for, hvad internettet i et organisatorisk perspektiv har af betydning for virksomheder i dag.

Dette er et utroligt interessant område, jeg i øjeblikket bruger utroligt meget tid på. Dybest set fordi internettets udvikling har medført, at alle organisationer skal gentænke sig selv i større eller mindre grad. De konsekvenser disse ændringer medfører hos den enkelte leder i opfattelsen af hende selv og hendes nye opgaver er ufattelig interessante. Jeg har valgt at citere Jacob Bøtter, hvor han skriver om netop denne udvikling. Citaterne er fra hans bog ’Glem din IQ – tænk over din NQ’ :

” Kommunikation er blevet professionaliseret i ekstrem grad de senere år – det er eksempelvis blevet svært at nævne en virksomhed, der ikke har en kommunikationschef. Kommunikation drejer sig ikke længere om kontrol, men om inddragelse. Det er slut med at gemme sig i førerbunkeren og skrue op for budskaberne – og det er på høje tid at gå i dialog med de tusindvis af kunder, interessenter og medarbejdere, der allerede taler om jer på internettet.

Innovation er altafgørende for alle organisationer, men det er ikke længere muligt at låse døren indefra i R&D‐afdelingen (Research & Development) og vente på, at den geniale opfindelse opstår på næsten magisk vis. De sociale medier har givet os helt nye muligheder for at inddrage kunderne i processen og nogle gange helt overgive processen til dem”.

 ” Ledelsen skal afskaffe silotankegangen og den manglende tillid til medarbejderne ved at bevæge sig fra en mental model præget af at være “the Boss” til at være “the Unboss”.”

 Hent 5 gratis kapitler af bogen her: http://nq.dk/

Den forretningsstrategiske hylde.

 ”Sociale medier viser os symptomer, men er ikke kuren”.

Martin Christensen, Socialsquare.

Den organisatoriske hylde bærer afgjort en del af skylden for, at Fortunes top 500 er radikalt udskiftet siden 1995. Den resterende del af skylden skal placeres på den forretningsstrategiske hylde. Sociale medier har allerede vendt op og ned på adskillige brancher og udfordrer lige nu andre brancher på deres forretningsområde. Den teknologiske udvikling vil i de kommende år gøre det svært for mange virksomheder men samtidig give plads til, at nye virksomheder kan træde i karakter.

Hvis du ikke allerede har læst Peter Svarre’s bog ”Den perfekte storm” , så er det bare om at komme i gang!

Bogen er utrolig brugervenlig, og dens største styrke er dens evne til at forholde sig til, hvilke parametre der har medført at flere brancher har skulle omstille sig, samt hvilke brancher, der i nær og fjern fremtid, skal gentænke sig selv. Bogen tager udgangspunkt i to grundlæggende parametre, virksomheder bør forholde sig til i spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder er truet på dele af sit forretningsområde grundet sociale medier, eller om sociale medier kan anvendes som et værdiskabende led i en kommunikationsstrategi. De to parametre har jeg valgt at beskrive nedenfor:

Den teknologiske udvikling: Når produkter og services digitaliseres falder værdien af disse betydeligt og marginalomkostningen vil i flere tilfælde bevæge sig tæt mod nul. (Email, Musik, Nyheder, rådgivning etc.)

Brugerskabelse: Du og jeg kan i vores fritid på mange områder konkurrere mod professionelle fagfolk i skabelsen af et produkt eller ydelse. (Crowdspring, Crushpad, Threadless, Rejserådgivning etc.)

Se på brancher som musik, bog, avis, leksika, software og filmbranchen. Alle har de oplevet på egen ’krop’, hvad sociale medier har af kræfter i en forretningsstrategisk kontekst. Helt aktuelt er musikbranchen endnu engang i vildrede, efter at L.O.C  har erkendt, at den teknologiske udvikling og brugerskabelse i et stærkt samspil har gjort musik mindre værd, og pengene i højere grad skal tjenes på nye forretningsmodeller.

Det er netop den teknologiske udvikling og lyst til brugerskabelse, der i et samspil sætter brancher i skak og gør virksomhedens næste strategiske træk afgørende for dens fremtidige eksistens.

Fremtidshylden - fokus på Social Behavior.

Vi bevæger os i øjeblikket ekstremt hurtigt på den teknologiske udvikling, og det vil uden tvivl medføre markante ændringer i de produkter, vi konsumerer, men også i den verden og samfund vi lever i. Men hvordan reagerer og agerer vi som forbrugere egentlig i sociale digitale kontekster? Hvad ligger der til grund for vores handlemønstre og hvordan, vil virksomheder sætte disse faktorer i samspil med en strategi?

Et spørgsmål, der kunne have stor værdi for virksomheder at stille inden deres næste sociale investering, kunne fx være ’hvorfor mennesker overhovedet interagerer med hinanden online’?  Størstedelen af den forskning, der er lavet på dette området viser 4 følgende grunde:

• For at gøre livet nemmere
• Opbygge og pleje relationer
• Hjælpe andre mennesker
• Skabelse af identitet

Når virksomheder arbejder med en social strategi, er engagement og samtaler omkring virksomhedens produkter ofte en del af strategien. I sådanne situationer giver det rigtig god mening at benytte sig af ovenstående viden omkring social behavior for at øge virksomhedens mulighed for succes. Udfordringen ligger dernæst i at sætte ovenstående viden i spil på den bedst mulige måde - altså at skabe digitale services, communities eller produkter der:

• Gør folks liv nemmere
• Skaber muligheden for at knytte sociale bånd
• Gør det muligt for folk at hjælpe hinanden
• Hjælper mennesker med at skabe og bekræfte deres identitet

På den måde inddrager vi social behavior i spørgsmålet om, hvorfor mennesker overhovedet snakker med hinanden i vores strategiske overvejelser omkring virksomhedens næste skridt på sociale medier. Det bliver i samme moment klart, at de virksomheder, der kan dokumentere adfærd og arbejde med ’big data’ samt bruge dem aktivt før, under og efter en kampagneindsats, står stærkt i kampen om virksomheders budgetter fremadrettet. Virksomheder har alle dage anvendt fokusgrupper, interviews og spørgeskemaer for at øge kendskabet til deres interessenter. Det har de gjort for at kunne planlægge deres fremtidige indsats på et funderet grundlag. I dag har mulighederne for dette aldrig været større og i takt med, at den teknologiske udvikling bliver bedre, vil social behavior og databehandling på fx købsadfærd sætte mange kommunikations -og reklamehuse i skak. Simpelthen fordi der på det tidspunkt, kun vil være én vej at gå i en forretningsstrategisk kontekst. Det handler om at være kreativ på koncept og eksekveringsniveau og derudover gøre din virksomhed i stand til at kunne arbejde med ’big data’. Virksomheder vil være klar til at betale for specifik viden om deres kunder og anvende disse data på et strategisk og kampagnemæssigt niveau i forsøget på at styrke bundlinjen.

Afrundingshylden

Sociale medier har de seneste år været på alles læber og har i mine øjne favnet for bredt i forhold til sine muligheder og udfordringer. Størstedelen af virksomheders sociale indsats har paradoksalt nok kun fokuseret på det store blå F. Ikke et ondt ord om Facebook, det er en fantastisk social graf, som har revolutioneret verden, og jeg ser kæmpe muligheder for fremadrettet at kapitalisere på dette medie. Men jeg tror på internettet, jeg tror på mennesker og på det faktum, at mennesker har gjort internettet socialt. Vi vil i nær fremtid se, at termen ’sociale medier’ springes i atomer. Og når de mange, ekstremt spændende, områder hver især falder på plads, føler jeg mig overbevidst om, at vi alle med nye og klare øjne vil se en ny tidsperiode tegne sig. En tidsperiode, hvor alle virksomheder forholder sig organisatorisk, forretningsstrategisk og kommunikativt til et ’nyt internet’ -  et socialt internet.