Det sociale bord.

Født digitalt – et barn med mange sygdomme.

Thu, 01 Nov 2012 22:35:17 +0100

Jeg er træt af den gode historie, træt af den pæne facade - træt af frygten for fejl…

Nye digitale medier har skabt social transparens på tværs af geografi, demografi og samfundslag- alle er vi blevet til medier, med egen stemme og syn på hverdagen. Den gode historie bliver dagligt iscenesat, mens den negative fejes væk under gulvtæppet. Ligesom traditionelle medier ’publicerer’ vi ofte den gode, identitetsstyrkende og opsigtsvækkende historie. Tempoet, levetiden og behovet for nye historier er kraftigt accelereret i takt med den øget digitalisering - hvad der førhen var naturligt og værdifuldt synes i dag negligeret og uden samme værdi.

Historien om ’det perfekte liv’ serveret i billede -, video -og tekstformat, er blevet hverdag i manges newsfeed. Alle udvælger vi nøje vores næste handling eller historie og håber derefter på tilkendegivelser fra vores netværk. Et billede, tekst eller video uden interaktion vil naturligt efterlade os med følelsen af, at være uinteressant - måske endda utilstrækkelig.

Interaktion medfører et øget behov for at publicere, men vi publicerer ikke uden en forventning om efterfølgende interaktion. Interaktion vil, derfor, over tid definere både tone - og indholdsrammen for, hvad dit medie kommer til at bringe.

I takt med ovenstående udvikling oplever jeg samtidig et samfund, der ikke længere accepterer, at der med et valg hører et naturligt fravalg. Det ’lange seje træk’ er de senere år blevet gjort til en floskel og negligeret i det generelle billede, når der snakkes målsætninger og realisering af disse. Vi skal helst hoppe højere, løbe hurtigere og nå det hele på den halve tid for at kunne konkurrere og fremstå som værende et interessant medie i dag. Jeg finder det opløftende, at folk med blot et gram talent, har fået mod på at erobre verden og tør råbe højt om dette - det er lidt af den kækhed, der skal til for at sikre dynamik, innovation og vækst til et samfund, der behøver akut udfordring. Rom blev dog ikke bygget på én dag og talent er absolut intet værd uden hårdt arbejde - det ville derfor være naivt at tro på, at det at råbe højt, udfordrer daglig dedikation og oprigtig motivation. Flertallet er i dag højlydte, mens få er vedvarende og kompromisløse i deres eksekvering – man får nærmest indtrykket, at nogle blot søgte en opsigtsvækkende historie den dag - og så blev målet, drømmen eller samtalen jo med ét vendt til blot en ligegyldig frase.

” Hvis du vil overhale gennemsnitsdanskeren, så sæt dig et mål og vær kompromisløs i det følgende fravalg af hverdagens goder”

Vi er som nation blevet pakket ind i en velfærdstat, der har gjort den brede befolkning handlingslammet i kampen mod de markedskræfter, der netop nu udfordrer vores samfund. Ifølge nye undersøgelser frygter hver 3. Dansker for sit nuværende job og dagligt skal vi høre på folk, der højlydt brokker sig over staten, samfundet og de ringe vilkår den enkelte, i øjeblikket har for, at realisere sig selv på arbejdsmarkedet. Den økonomiske krise vil forandre på både moral og mentalitet omkring arbejdsmarkedet. Jeg savner dog selverkendelse - jeg savner, at den enkelte sætter en ære i at være konkurrencedygtig på et arbejdsmarked, der stiller større krav end nogensinde før.

Jeg savner karakter og respekt! Det kan lyde gammeldags, men det vel sådan værdier, der i disse tider skiller fårene fra bukkene.

Ikke desto mindre er karakter og respekt, ganske vanskelige at forene i en stadig mere tempofyldte verden, hvor facaden og selviscenesættelse hersker.

”Karakter skabes af de ting du gør, når ingen kigger - respekt optjenes af de ting du gør, men ikke taler om.”

Hvis du kun tager én ting med fra dette indlæg, så lad det blive ovenstående sætning.

Nye digitale medier har forløst et ekstremt behov for selviscenesættelse. Det senmoderne mennesker vælger i langt højere grad, at skabe sin identitet gennem de øjne, der ser på hende, fremfor at lade identiteten forme sig naturligt. Identiteten formes blandt andet ved, at holde en narrativ fortælling i gang om selvet, hvor der jævnligt integreres særligt udvalgte begivenheder fra den fysiske verden med den digitale.

Det senmoderne menneske vurderer flere gange dagligt sine handlinger ud fra en identitetsskabende kontekst og hun vil bevidst til- og fravælge content, begivenheder i en digital -social kontekst for at opretholde sin narrative fortællings troværdighed.

Du er blevet dit eget medie og skaber selv din facade.

Som tiden går og flere historier bliver fortalt, så vil det senmoderne identitetsprojekt forankres og bevæge sig tættere mod det fiktive billede, der ønskes skitseret.

Det er selvsagt ikke et retvisende billede af virkeligheden og dermed ikke synonymt med den digitale identitet. Det senmoderne menneske vil på et tidspunkt opleve problemer i den virkelige verden på tværs af sociale kontekster (Goffman). Jeg karikér kontrasten for at fremme forståelse, men tilbage vil der stå en fiktiv person – født digitalt uden egentlig karakter eller respekt. Denne person vil være et nøjagtigt billede af, at de øjne hun vælger, at vægter i dannelse af hende og til hvem, hun dagligt publicerer budskaber til. Det er en bekymrende udviklingen, der jævnligt har været diskuteret omkring senmoderniteten. Men før de sociale medier og den ekstreme acceleration omkring iscenesættelse, havde vi dog rum til fordybelse og tid til at oparbejde en solid karakterstyrke, der bør være en stor del af den konstante forhandlingen omkring vores identitet.

Jeg hylder, at den digitale udvikling i et stærkt samspil med det sociale i øjeblikket transformerer både brancher og samfund – virkelig! Men jeg finder det afgørende, at vi netop nu bør stræbe mod øget fordybelse og substansfyldt indhold i vores hverdag. Glem den lette løsning – blot for en stund. Find ind til kernen og den ægte motivation for at ville rykke grænser og realisere dine mål.

Acceptér, at verden ikke kun er en solstråle-historie og at fejl kun gør dig stærkere. Anerkend, at respekt tager til tid, dedikation og momentvis kompromisløshed at optjene. Acceptér derefter, at karakter ikke bygges på en nat, en uge, eller måned.

Husk så på, at uanset alder, interesser, arbejde eller indkomst - så er netop karaktér og respekt vigtige værdier for, at kunne stå op om morgenen, kigge sig selv i spejlet og oprigtig smile til sig selv og sin omverden.

Der er tilmed en sidegevinst - karakter møblerer naturligt værelset bag den pæne facade og knækker i øvrigt samtidig de tændstiks-mænd og kvinder, der ønsker at realisere de samme mål som dig.

Jeg tillader mig, at slutte med et citat fra en mand, der inspirerer mig. Ingen er perfekt og det er som regel via fejl, at du ser en sand vinder formes. Så find ind til hvem du er, hvad du vil, glem den pæne facade for en stund og smut så ud og skub til samfundets rammer.

“I’ve missed more than 9000 shots in my career. I’ve lost almost 300 games. 26 times, I’ve been trusted to take the game winning shot and missed. I’ve failed over and over and over again in my life. And that is why I succeed.”

- Michael Jordan

Den komplekse forbruger

Wed, 04 Jul 2012 21:18:00 +0200

Vi rykker os med hastige skridt hen imod et totalfragmenteret forbrugerbillede, hvor den enkelte forbruger vil være centrum i fremtidens kampagne af kommerciel art. Det betyder et forbrugerdomineret samfund, hvor kunden har magten og dennes relation til virksomheden bliver afgørende for virksomheders fremadrettet performance på bundlinjen. Det er ikke længere et spørgsmål om virksomhedens økosystem af interessenter skal involveres, det er et spørgsmål om hvordan. Sociale medier er blevet erstattet af social business og for at lykkedes i det mest komplekse markedet nogensinde, kræver det utvivlsomt en transformation hen imod en øget involvering af interessenter, der hungrer efter øget transparens, højere grad af involvering , men paradoksalt nok også samtidig tager større afstand fra profitdrevne virksomheder end nogensinde før. Ingen har sagt det skulle være let, at manipulere med forbrugeren i 2012 – faktisk har det aldrig været sværere. Vi har længe snakket om virksomhedernes ændret dagsorden og hvilke strategimidler, der bør være i fokus, for at kunne håndtere dette pludselig opstået, atombombet forbrugerbilledet, hvor segmenter er fragmenteret og markedsføring og profitskabelse skal tænkes ind i nye kontekster. Det kunne være interessant, at belyse den egentlige grund til denne revolution og for et øjeblik rette fokus mod den komplekse forbruger anno 2012.

B2C = B2C + C2C + C2B

Det har længe stået klart, at sociale medier i et markedsføring og eksponering kontekst var det nye sort. Virksomheder skulle blot huske, at sætte ansigt på virksomheden, acceptere og forstå, at de var på udebane og derefter forsøge, at øge aktiviteten omkring deres opdateringer, så deres brand blev eksponeret for interessenter af forskellige karakter i deres respektive newsfeed. Sociale medier kan sagtens være markedsføring og helt ærligt – det er ganske effektivt. Effekten kommer som med alt andet manipulation an på, hvor dygtig virksomheden er til at eksekvere disse kampagner.

Der tegner sig dog et langt mere kompleks billede, hvis der graves blot et spadestik dybere end forsøgt ovenfor. Business to consumer har nemlig rykket sig fra, at være envejstrafikkeret strømninger af kommercielle budskaber fra virksomhed til målgruppe, til i dag at rumme summen af tre forskelligartet strømninger.

Business to consumer bør i virkeligheden defineres som totalsummen af strømningerne fra virksomhed til forbruger + forbruger til forbruger + forbruger til virksomhed.

Det efterlader os tilbage med en væsentlig øget kompleksitet i forholdet mellem virksomhed og interessenter. Bevægelsen fra envejsstrømninger til en flere dimensionel trafik af afgørende strømninger, kræver selvsagt en helt ny tankegang fra virksomhedens side. Vigtigst af alt kræver det en dybere forståelse hvordan forbrugerbilledet har udviklet sig frem til i dag og et unik indblik i et produkt af den øget kompleksitet i samfundet i dag – den komplekse forbruger.

Fra segment til fragment.

Virksomheder har traditionelt set altid kigget på forbrugerbilledet i segmenter. Altså store tunge klumper af mennesker, der både i adfærd, købsmotiver og politiske overbevisning tilhørte hinanden. Minerva-modellen skal ses som en konsekvens af dette og her bliver forbrugeren inddelt i 5 forskellige farver. Hver farve repræsenterer en gruppe mennesker, hvis handlemønstre er nogenlunde konsistent og tilmed beretter om præferencer i ugeblade, aviser, tv og radio –kanaler. Hvis verden nogensinde har været sådan, har det været ’piece of cake’ at manipulere med sine potentielle kunder. Virksomheden har kunne tale i en monolog til masserne gennem en forudbestemt medieplan. Jeg har aldrig selv følt mig som en bestemt farve og har derfor altid haft et ambivalent forhold til modellen – på trods for, at modellen stadigvæk er en del af pensum på de højeste uddannelser herhjemme.

Et narcissistisk samfund.

En del af forklaringen i rykket fra segment til fragment skal findes i samfundsudviklingen og den måde, hvorpå forbrugeren i dag former sin identitet. Fra at identitet blev skabt, som et resultat af den store klasseopdeling i samfundet, til at identitet var noget, der hang tæt sammen med dit erhverv – ser vi i dag et samfund, hvor identitet bliver skabt af de øjne der ser på individet. Det kan godt blive en smule kompleks og tungt, men resultatet er i dag blevet en selviscenesættelse og konstant forhandling af din identitet gennem de mennesker du omgås – dit netværk. Sociale medier har skabt et ekstremt fokus på selviscenesættelse og det senmoderne mennesker skaber i langt højere grad sin identitet gennem de øjne ,der ser på hende fremfor at lade identiteten skabes indefra og ud. Det sker blandt andet ved, at der holdes en narrativ fortælling i gang om selvet, hvor der jævnligt integreres særligt udvalgte begivenheder fra den fysiske verden med den digitale.

Sociale medier har gjort os alle til medier og der er derfor ikke mærkeligt, at vi som alle andre medier vælger, at ’publicere’ de gode, identitetsstyrkende og opsigtsvækkende historier ud til vores læsere (netværk). Der tegner sig allerede en kompleks situation, fordi den komplekse forbruger også inddrager produkter, brands og oplevelser i skabelsen af hendes identitet. Et flot, unikt vindue at udstille er mange gange foretrukket før et flot rum som helhed. Social proof er et andet vigtigt element i den forbindelse og stiller store krav til virksomhedens strategi i forhold til, at integrere adoptions processen i sin strategi mod en øget involvering af sine interessenter – hvem er first mover og early adopter ? Hvem influerer de ? Er vores brand og vision stærk nok til at tiltrække dem ?

Goddag til et videnstungt samfund – farvel til manipulation.

Verden bliver stadig bedre uddannet, viden er snart tilgængeligt for alle, vi har en høj levestandart og tjener gode penge. Vi stiller større og større krav til vores produkter, skabelsen af dem og om virksomheden er miljømærket eller ej. En naturlig konsekvens, af det højeste vidensniveau nogensinde, er den hurtige afkodning af kommercielle budskaber. Manipulation har ikke længere sammen gennemslagskræft. Virksomheder bør derfor anerkende, at den komplekse forbruger ikke skal manipuleres men involveres.

Den komplekse forbruger har sat overliggeren højt og stiller i dag større krav til virksomheder end nogensinde før. Vi er vanskelige, utilregnelige og bestemt ikke hverken blå, violet eller grå længere. Forbrugeren sættes i centrum og samfundet bliver i højere og højere grad forbrugerdomineret og virksomheder skal stå tidligt op i forsøget på at aflære sig selv og designe sig selv og sin struktur på ny. Lad mig slå fast.. - Jeg er helt vild med det – tak for fordi du læste med! :)

Sommeren 2012 - Tanker, ferie, fristelser og en verden, der skal erobres.

Tue, 03 Jul 2012 23:27:00 +0200

Før jeg fik set mig omkring var sommerferien forbi og mit stramt skitserede hverdagsliv står igen for døren. Rammerne og den struktur, der i langt størstedelen af årets 365 dage er kendetegnende for mit liv, havde for en kort stund sluppet grebet og givet mig friheden til at gøre en masse af de ting jeg normalt ellers aldrig gør. Ferien giver mig hvert år mulighed for, at smage på mange af livets fristelser – tage til udlandet, sove længe, spise og drikke variereret, gå i byen med sine kammerater og vågne op med en krop, pengepung og samvittighed, der stiller dig til regnskab, når du står og ser dig selv i spejlet søndag morgen og børster din tænder. Et gammelt ordsprog lyder, ”gammel nok til at se at det er forkert, ung nok til at gøre det alligevel”. Og ganske rigtigt - som med alle andre somre, de sidste mange år, har jeg skulle nå det hele på den halve tid og gik ind med overbevisningen om, at netop 2012 var sommeren, hvor min snart dyrt købte erfaring , ville sikre mig mit livs sommer.

I frygt for at gå glip af de føromtalte fristelser – har jeg selvfølgelig spist af dem uafbrudt de seneste 3 uger. Ferien gik dette år til Rom, hvor jeg tilbragte en lille uges tid sammen med min kæreste Julie – Rom er en smuk og på mange måde overvældende by, som jeg helt sikkert kommer til at tilbringe mere tid sammen med i fremtiden. Jeg kan også sætte flueben ud for byturene – den ene mere omkostningsfuld end den anden. Jeg har nået det meste – moret mig med mange af mine bedste venner, nydt følelsen af alkoholen strømme igennem mit blod, set solen stå op, tabt 2-cifret tusindebeløb på casino, drukket alt for dyre drinks på mange af Københavns smarte steder, smidt min pung væk, blevet frarøvet på Nørrebro og brækket de dyre dråber op igen.

Jeg føler mig fuldstændig udmattet efter 3 uger og det har egentlig altid irriteret mig, at jeg ikke formår, at bruge ferien på, at lade op – indtil det rent faktisk slog mig i dag, at når jeg føler mig langt mere udmattet efter 3 ugers ferie end jeg oprigtigt føler mig efter 49 ugers arbejde i træk, så kunne noget tyde på, at de virkelig fristelser for mig – i bund og grund skal findes helt andre steder. Jeg tror på, at passion, drive og en naturligt lyst til at befinde dig i rammer – hvad end de måtte være stramme og for andre uoverkommelige , så er det passionen og rammerne, der giver dig energi, motivation og lyst til livet. Når jeg falder ud af takt og jeg tvinger mig til at holde ferie, føler jeg en eller anden form for ubehag over ikke, at være i udvikling og i gang med, at realisere mine virkelige drømme. Det kan virke absurd, men det er mere ressourcekrævende for mig, at komme igennem en feriedag end det er, at komme igennem en almindelig hverdag – på trods for, at mit aktivitetsniveau er så kontrastfyldt som det overhovedet kan blive. Energi avler energi osv. – men stadigvæk!

Omvendt vil jeg dog ikke være ferie og de mindre gode fristelser foruden. Jeg elsker, at hygge mig med mine venner i weekenderne og hygge er paradoksalt nok lig med fristelser - slik, chips, sodavand, alkohol og byture. Særligt sidstnævnte har jeg givet mange dybe tanker gennem mit liv – vi lever i et fragmenteret og isoleret samfund, hvor fællesskabsfølelse kun popper op når landholdet spiller en vigtig kamp eller vi som nation samles om tv’et for at se borgen eller x faktor søndag aften kl. 20 – så kan vi alle small talke i dagene efter. Vi leder efter fælles reference og undskyldninger for at kunne åbne samtaler. Jeg nyder virkelig at udvide mit netværk og møde nye mennesker – men da jeg også er et produkt af vores samfund og derfor reserveret af natur, er det sjældent jeg overhovedet tør starte en samtale op. Den umiddelbare og naturlige samtale uden bagtanker synes umulig. Vi bruger så alkohol til at løsne op, smide hæmningerne og dermed også de uformelle strømninger af isoleret veste for, at turde tage kontakt til mennesker - andre homo sapiens. Teknologi har de seneste år hjulpet os rigtig meget – også vores sociale nysgerrighed bliver nu også stimuleret til hverdag – nu bare på sociale platforme som Facebook, Twitter, Highlight, Tumblr, Etc. Det er bestemt ikke kun et teknologisk forspring, der gør, at vi som nation topper listen over %-dele af befolkningen, der benytter disse platforme på daglig basis.

I går startede fodbolden så igen. Jeg har virkelig glædet mig til at komme i gang igen og starte op på en ny sæson. Jeg har brugt mit første halve år i Fc. Vestsjælland på, at lære et nyt system, en ny træner, nye holdkammerater og i det hele taget en ny klub , at kende – jeg har samtidig skulle finde min plads i hierarkiet og i dagligdagen bidrage på træningsbanen og hver weekend på diverse stadions rundt omkring i det danske land. Når jeg kigger tilbage er jeg utrolig stolt over det forgange halvår – jeg har radikalt ændret spillespil og hele min tilgang til fodbolden er sat i et andet perspektiv. En ny modenhed omkring mine kvaliteter og begrænsninger har samtidig givet mig en bevidsthed omkring, at samtlige af de udfordringer en sportsudøver møder i et professionelt elitemiljø, hvad end det måtte være i organisatoriske, menneskelige eller resultatfokuseret kontekster, ligeså godt kan kæmpes og vindes i dag og ikke i morgen. Du vil nemlig opleve, at det er præcis de samme udfordringer du vil have svært ved i erhvervslivet og livet generelt. Det vil over tid vise sig, at være de samme mennesker du har svært ved at omgås på en arbejdsplads– det vil være de samme forandringer du ubevidst vil kæmpe imod og det vil være de samme social skabte muligheder og begrænsninger, der vil forme dig i tid fremover.

Udfordringer bør derfor betragtes som en gave og en del af den rejse vi som individer gennemgår i løbet af et liv. Dit egentlige potentiale i livet ligger i evnen til, at overkomme og få vendt disse udfordringer til muligheder. Lader vi os begrænse af udfordringer – vil vi oplever tendenser af stilstand i forskellige sammenhænge, så mit allerbedste råd til dem, der måtte have en interesse. Tag tyren ved hornene og kæmp dine kampe allerede i dag.

Afslutningsvis er der sket en hulen masse omkring mit ’andet’ arbejde og syn på ledelse, marketing og sociale medier det seneste halve år. Jeg har valgt, at opsige min stilling i Danmarks ældste reklame & kommunikationshus, efter et rigtig godt og super udfordrende år – et år, som jeg altid vil kigge tilbage på med stor glæde. Jeg har mødt nogle mennesker i det hus, der har formet mit liv det seneste års tid og som altid vil være mine venner. Grunden til min opsigelse skal findes i forskellige afkroge, men den afgørende, var en naturlig lyst til at prøve mig selv af på højeste niveau og give mig selv en mulig for, at arbejde med nogle af verdens allerstørste virksomheder og brands i en social media kontekst. Den mulighed har jeg fået tilbudt og det er noget, der gør mig utrolig stolt og samtidig giver mig en følelse af, at være utrolig privilegeret. Jeg er så småt påbegyndt mit arbejde, men tiltræder officielt d. 1/8 -2012 i Mindjumpers. Her tiltræder jeg som senior konsulent og skal samtidig stå for den daglige ledelse af deres Client team. Mindjumpers arbejder med kunder som Coca Cola, Mærsk, Carlsberg, Telia og Ben and Jerrys i en global kontekst og har et helt utroligt potentiale i mine øjne. En videnstung og talentfuld organisation, der alle er drevet af en naturlig lyst og et drive til arbejdet med sociale medier, har på blot 3 år betydet, at virksomheden i dag er en af nordeuropas største og mest kompetente social media agencies. Det bliver en kæmpe udfordring og glæder mig til at blive en del af en organisation, der udover at sparke social media røv også går på arbejde for at ændre verden – bare en lille smule, hver eneste dag!

Tak fordi du læser med og har brugt din tid på mine tanker – jeg værdsætter det mere end du aner! jeg har været ret inaktiv på bloggen i løbet af ferien, hvor fristelserne og en stilstand for en kort stund tog fat. Men nu er jeg tilbage og mere fyldt med viden end nogensinde før og en umættelig stor lyst til at erobre verden og samtidig give dig mine tanker på, hvordan den teknologiske udvikling transformerer samfund, forbrugeradfærd og dermed markedsføring i dag. J

“Character is defined by the things you do,when no one is looking. Respect is gained by the things you do, not talk about.”

Mon, 07 May 2012 22:27:00 +0200

Overskriften er lånt fra et personligt brev, en amerikansk far skrev til sin søn tilbage i 2008. Sønnen er en rigtig god kammerat og brevet, som jeg læste i den forgangne uge, er en smuk og rørende kærlighedserklæring indeholdende en bestemt og løftet pegefinger. En advarsel, hvis formål var at sikre sønnens vedvarende fokus når de mange fristelser bankede på weekend efter weekend. Fristelser, der alle kunne iscenesætte min ven og øge hans status blandt venner når weekenden var ovre, men i samme moment stod i klar kontrast til det potentiale og talent han indeholder på så mange andre områder.

Sætningen har stået printet i min bevidsthed lige siden, da jeg følte mig ramt og i samme moment overbevidst om, at vi bevæger os ind i en tid, hvor en øget iscenesættelse på individniveau kommer til at udfordre mange eksisterende strukture i og omkring identitetsskabelsen hos den enkelte.

Sociale medier har skabt et ekstremt fokus på selviscenesættelse og det senmoderne mennesker skaber i langt højere grad sin identitet gennem de øjne ,der ser på hende fremfor at lade identiteten skabes indefra og ud. Det sker blandt andet ved, at der holdes en narrativ fortælling i gang om selvet, hvor der jævnligt integreres særligt udvalgte begivenheder fra den fysiske verden med den digitale.

Det senmoderne menneske vurderer flere gange dagligt sine handlinger ud fra en identitetsskabende kontekst og vil bevidst til- og fravælge content, begivenheder og dele af netværk i en digital social kontekst for at opretholde sin narrative fortællings troværdighed. Det senmoderne menneske, vil kunne nikke genkendende til flere af følgende eksempler:

Du selekterer bevidst imellem de musiknumre du lytter til gennem spotify, hvor andre kan følge dit musikvalg og de numre du fx streamer på Youtube , hører på Itunes etc.
Du er bevidst omkring ’check in’ funktionen og benytter den kun når du er i nærheden af steder, der tilfører din narrative fortælling værdi
Du er yderst bevidst omkring profilbilledet på diverse sociale platforme.
Når du poster eller reagere på content spiller relations pleje ind.
Du tænker over, hvad andre måtte synes om din statusopdatering inden du poster – ( den øvelse er god at gøre sig, hvis du vil finde ud af hvem af dine relationer du skaber din identitet igennem)

Sociale medier har gjort os alle til medier og der er derfor ikke mærkeligt, at vi som alle andre medier vælger, at ’publicere’ de gode, identitetsstyrkende og opsigtsvækkende historier ud til vores læsere (netværk). Det bekymrende i denne her sammenhæng er, at som tiden går og flere og flere historier bliver fortalt, så vil det senmoderne menneskes identitetsprojekt lykkes og hun vil med andre ord have tegnet et fiktivt billede af sig selv og rykket sig tættere det billede hun i første omgang søgte.

Det er jo selvsagt ikke et virkeligt billedet af hverdagen og dermed ikke synonymt med den skitserede digitale identitet. Det senmoderne menneske vil på det tidspunkt opleve problemer i den virkelige verden på tværs af sociale kontekster. Jeg karikér kontrasten for at fremme forståelse, men tilbage vil der stå en forvirret og usikker person med en tom identitet uden egentlig substans, karakter og oprigtig optjent respekt. Denne person vil være et nøjagtigt resultat af, at de øjne hun vælger, at vægter i dannelse af hende. Det er sådan set ikke så meget anderledes end vi altid har set det, men før de sociale medier og den ekstreme iscenesættelse, havde vi tid og rum til fordybelse og kunne oparbejde en form for karakter og naturlig respekt, der var en del af den konstante forhandlingen om vores identitet.

Og nok derfor følte jeg mig særligt ramt af overskriften på dette indlæg.

Ramt fordi når jeg ser på de øjeblikke, hvor jeg har følt størst glæde og styrke er når jeg har arbejdet til langt ud på natten efter en lang dag på kontoret og stadigvæk lukket computeren med et smil. Det er de få dage om året, hvor står alene på en boldbane og sparker boldende ind i mål i øsende regnvejr og drømmer mig væk til større stadions, klubber og personlige udfordringer. Det er på de dage, hvor jeg kører hundredvis af kilometer for at se min lillebror, der i øjeblikket har det svært , uden egentlig at have noget konkret at snakke med ham om, men fordi jeg ved, at min blotte tilstedeværelse giver ham ro.

Det er i de øjeblikket, hvor jeg foretager mig ting, grundet et ustoppeligt drive for at opnå mine mål og naturlig lyst til at være et bedre menneske uden, at skulle berette min omverden omkring det.

De øjeblikket er der desværre blevet færre af på det seneste – ikke fordi jeg gør mindre gode ting, men fordi jeg føler en trang til, at fortælle historien om den gode gerning.

Og i de momenter forsvinder den helt utrolige styrke og glæde ved, at have gjort noget ekstra i bytte for et par håndfulde likes. Dybest set fordi jeg over tid og efter gentagende gange, at føle trang til at fortælle en god historie, bliver i tvivl om min motivation for at handle som jeg gør.

Så næste gang du løber et maraton, hjælper din familie, arbejder til langt ud på natten, ser dit yndlingshold vinde på et helt fyldt stadion, står til en fed koncert eller på anden vis gør noget godt af lyst, så glem omverdenen et øjeblik, nyd glæden i momentet og lad varmen strømme gennem din krop og bekræfte dig i, at din motivation er oprigtig.

Ikke et ondt ord om motivationsfremmende støttepæle i rejsen mod dit mål. Tænk dig dog godt om og se tilbage på nogle af de mål du har opnået i dit liv, som du er stolt af – store som små. Der har du kunne mærke kræften og drivet indeni og det har gennemsyret hele dit liv i de perioder det stod på. Vi har en uendelig stor kræft i os som mennesker, men for at disse store, nærmest ustyrlige kræfter skal kunne komme i spil, skal det komme inden fra – og når det rammer dig, ved du det er rigtigt. Så gør dig selv den tjeneste, at mærke efter hvornår du skinner, hvornår din tid går stærkt og du faktisk glemmer både tid og sted – netop der skal du være, netop der skal leve dit liv. Ikke nok med, at du vil opleve glæde og unikke oplevelser , du vil også blive succesfuld!

Enough said!

Fri, 04 May 2012 13:24:18 +0200

Enough said!

Sociale medier anno 2012

Mon, 30 Apr 2012 18:41:50 +0200

”Organisationer ændrer sig radikalt, forretningsmodeller skal gentænkes, involvering er det nye sort. Du skal brugerskabe som følge af en korrekt investering af din sociale kapital. Du bør tale, hvor dine kunder er - for som med alt andet markedsføring kan du råbe nok så højt som budgettet tillader, men hvis ingen lytter, hvad er så meningen med galskaben? Glem ej heller transparens, som er nutidens valuta, dialogparathed som en god egenskab og nå ja, lyt – lyt for dælen!”.

Sociale medier har de seneste år dækket over et for bredt spektrum af kommunikative, organisatoriske og forretningsstrategiske muligheder og udfordringer. Virksomheder har på rekordtid skulle indtage, fordøje samt vurdere deres sociale indsats. Størstedelen af danske virksomheder vil ved udgangen af 2012 have smagt på dele af den sociale palette - mange med samme smag i munden, som når jeg læser Mashables artikler i øjeblikket. Selvfølgelig skal jeg læse deres nyheder på trods for et udefinerbart marginalt udbytte. ’Det hører sig jo til’, og så længe konkurrenterne læser disse nyheder, så gør jeg også.

Sociale medier er på mange områder revolutionerende og samfundsændrende – virkelig! Men behovet for en klar segmentering af de forskellige muligheder og udfordringer er efterspurgt.

”Alt der kan blive digitalt, bliver digitalt! Og alt der er digitalt bliver socialt”.

Martin Christensen – Socialsquare.

Martin Christensen fra Socialsquare skrev i februar måned R.I.P Social Media http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/produkter-er-samtaler , hvilket, jeg mener, var uhyggeligt godt skrevet, med grundlæggende synspunkter jeg til fulde støtter op omkring. Jeg vil med denne artikel forsøge at tage artiklen et skridt videre og springe sociale medier i stykker for at kunne placere de mange muligheder og udfordringer på deres ’rette’ hylde.

Den kommunikative hylde.

Sociale medier, som Facebook, Twitter, Youtube, Pinterest etc., vil om ganske kort tid finde sin rette plads, som endnu et redskab i virksomhedens værktøjskasse af kommunikationsmuligheder. Sociale medier vil blive nabo til tv- reklamen, annoncen i et blad, SEO, bannerannoncer etc. Et oplagt spørgsmål vil selvfølgelig være om virksomheders markedsføring på sociale medier har større succes end på de traditionelle medier? Det korte og forenklet svar må være, at det som med alt andet markedsføring kommer helt an på, hvor dygtig virksomheden er til at udtænke og eksekvere kampagner fra netop denne del af kommunikationshylden.

Hvis der alligevel skal peges på en kontrast mellem de sociale medier og traditionelle medier, så skal den findes omkring ressourceforbruget på indsatsniveau. På de traditionelle medier er ressourcen af monetær karakter og virksomhedens indsats vil være tidsbegrænset - mens ressourcerne på sociale medier i højere grad kendetegnes ved tid. Intern tid, da vedligeholdelse og pleje af de sociale platforme bliver en hovedsagelig del af indsatsen – men da tid mig bekendt er penge, er forskellen faktisk ikke så forbavsende stor alligevel.

Den organisatoriske hylde.

Sociale medier udfordrer organisationer i disse år – små som store. Seneste tal viser, at 87 % af verdens 500 største virksomheder fra 1995 ikke længere er at finde på Fortunes top 500. Det skyldes blandt andet kognitiv inerti på ledelsesniveau og en manglende forståelse for, hvad internettet i et organisatorisk perspektiv har af betydning for virksomheder i dag.

Dette er et utroligt interessant område, jeg i øjeblikket bruger utroligt meget tid på. Dybest set fordi internettets udvikling har medført, at alle organisationer skal gentænke sig selv i større eller mindre grad. De konsekvenser disse ændringer medfører hos den enkelte leder i opfattelsen af hende selv og hendes nye opgaver er ufattelig interessante. Jeg har valgt at citere Jacob Bøtter, hvor han skriver om netop denne udvikling. Citaterne er fra hans bog ’Glem din IQ – tænk over din NQ’ :

” Kommunikation er blevet professionaliseret i ekstrem grad de senere år – det er eksempelvis blevet svært at nævne en virksomhed, der ikke har en kommunikationschef. Kommunikation drejer sig ikke længere om kontrol, men om inddragelse. Det er slut med at gemme sig i førerbunkeren og skrue op for budskaberne – og det er på høje tid at gå i dialog med de tusindvis af kunder, interessenter og medarbejdere, der allerede taler om jer på internettet.

Innovation er altafgørende for alle organisationer, men det er ikke længere muligt at låse døren indefra i R&D‐afdelingen (Research & Development) og vente på, at den geniale opfindelse opstår på næsten magisk vis. De sociale medier har givet os helt nye muligheder for at inddrage kunderne i processen og nogle gange helt overgive processen til dem”.

” Ledelsen skal afskaffe silotankegangen og den manglende tillid til medarbejderne ved at bevæge sig fra en mental model præget af at være “the Boss” til at være “the Unboss”.”

Hent 5 gratis kapitler af bogen her: http://nq.dk/

Den forretningsstrategiske hylde.

”Sociale medier viser os symptomer, men er ikke kuren”.

Martin Christensen, Socialsquare.

Den organisatoriske hylde bærer afgjort en del af skylden for, at Fortunes top 500 er radikalt udskiftet siden 1995. Den resterende del af skylden skal placeres på den forretningsstrategiske hylde. Sociale medier har allerede vendt op og ned på adskillige brancher og udfordrer lige nu andre brancher på deres forretningsområde. Den teknologiske udvikling vil i de kommende år gøre det svært for mange virksomheder men samtidig give plads til, at nye virksomheder kan træde i karakter.

Hvis du ikke allerede har læst Peter Svarre’s bog ”Den perfekte storm” , så er det bare om at komme i gang!

Bogen er utrolig brugervenlig, og dens største styrke er dens evne til at forholde sig til, hvilke parametre der har medført at flere brancher har skulle omstille sig, samt hvilke brancher, der i nær og fjern fremtid, skal gentænke sig selv. Bogen tager udgangspunkt i to grundlæggende parametre, virksomheder bør forholde sig til i spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder er truet på dele af sit forretningsområde grundet sociale medier, eller om sociale medier kan anvendes som et værdiskabende led i en kommunikationsstrategi. De to parametre har jeg valgt at beskrive nedenfor:

Den teknologiske udvikling: Når produkter og services digitaliseres falder værdien af disse betydeligt og marginalomkostningen vil i flere tilfælde bevæge sig tæt mod nul. (Email, Musik, Nyheder, rådgivning etc.)

Brugerskabelse: Du og jeg kan i vores fritid på mange områder konkurrere mod professionelle fagfolk i skabelsen af et produkt eller ydelse. (Crowdspring, Crushpad, Threadless, Rejserådgivning etc.)

Se på brancher som musik, bog, avis, leksika, software og filmbranchen. Alle har de oplevet på egen ’krop’, hvad sociale medier har af kræfter i en forretningsstrategisk kontekst. Helt aktuelt er musikbranchen endnu engang i vildrede, efter at L.O.C har erkendt, at den teknologiske udvikling og brugerskabelse i et stærkt samspil har gjort musik mindre værd, og pengene i højere grad skal tjenes på nye forretningsmodeller.

Det er netop den teknologiske udvikling og lyst til brugerskabelse, der i et samspil sætter brancher i skak og gør virksomhedens næste strategiske træk afgørende for dens fremtidige eksistens.

Fremtidshylden - fokus på Social Behavior.

Vi bevæger os i øjeblikket ekstremt hurtigt på den teknologiske udvikling, og det vil uden tvivl medføre markante ændringer i de produkter, vi konsumerer, men også i den verden og samfund vi lever i. Men hvordan reagerer og agerer vi som forbrugere egentlig i sociale digitale kontekster? Hvad ligger der til grund for vores handlemønstre og hvordan, vil virksomheder sætte disse faktorer i samspil med en strategi?

Et spørgsmål, der kunne have stor værdi for virksomheder at stille inden deres næste sociale investering, kunne fx være ’hvorfor mennesker overhovedet interagerer med hinanden online’? Størstedelen af den forskning, der er lavet på dette området viser 4 følgende grunde:

For at gøre livet nemmere
Opbygge og pleje relationer
Hjælpe andre mennesker
Skabelse af identitet

Når virksomheder arbejder med en social strategi, er engagement og samtaler omkring virksomhedens produkter ofte en del af strategien. I sådanne situationer giver det rigtig god mening at benytte sig af ovenstående viden omkring social behavior for at øge virksomhedens mulighed for succes. Udfordringen ligger dernæst i at sætte ovenstående viden i spil på den bedst mulige måde - altså at skabe digitale services, communities eller produkter der:

Gør folks liv nemmere
Skaber muligheden for at knytte sociale bånd
Gør det muligt for folk at hjælpe hinanden
Hjælper mennesker med at skabe og bekræfte deres identitet

På den måde inddrager vi social behavior i spørgsmålet om, hvorfor mennesker overhovedet snakker med hinanden i vores strategiske overvejelser omkring virksomhedens næste skridt på sociale medier. Det bliver i samme moment klart, at de virksomheder, der kan dokumentere adfærd og arbejde med ’big data’ samt bruge dem aktivt før, under og efter en kampagneindsats, står stærkt i kampen om virksomheders budgetter fremadrettet. Virksomheder har alle dage anvendt fokusgrupper, interviews og spørgeskemaer for at øge kendskabet til deres interessenter. Det har de gjort for at kunne planlægge deres fremtidige indsats på et funderet grundlag. I dag har mulighederne for dette aldrig været større og i takt med, at den teknologiske udvikling bliver bedre, vil social behavior og databehandling på fx købsadfærd sætte mange kommunikations -og reklamehuse i skak. Simpelthen fordi der på det tidspunkt, kun vil være én vej at gå i en forretningsstrategisk kontekst. Det handler om at være kreativ på koncept og eksekveringsniveau og derudover gøre din virksomhed i stand til at kunne arbejde med ’big data’. Virksomheder vil være klar til at betale for specifik viden om deres kunder og anvende disse data på et strategisk og kampagnemæssigt niveau i forsøget på at styrke bundlinjen.

Afrundingshylden

Sociale medier har de seneste år været på alles læber og har i mine øjne favnet for bredt i forhold til sine muligheder og udfordringer. Størstedelen af virksomheders sociale indsats har paradoksalt nok kun fokuseret på det store blå F. Ikke et ondt ord om Facebook, det er en fantastisk social graf, som har revolutioneret verden, og jeg ser kæmpe muligheder for fremadrettet at kapitalisere på dette medie. Men jeg tror på internettet, jeg tror på mennesker og på det faktum, at mennesker har gjort internettet socialt. Vi vil i nær fremtid se, at termen ’sociale medier’ springes i atomer. Og når de mange, ekstremt spændende, områder hver især falder på plads, føler jeg mig overbevidst om, at vi alle med nye og klare øjne vil se en ny tidsperiode tegne sig. En tidsperiode, hvor alle virksomheder forholder sig organisatorisk, forretningsstrategisk og kommunikativt til et ’nyt internet’ - et socialt internet.

Ting gælder først ’rigtig’, når det rammer Facebook.

Mon, 26 Mar 2012 22:21:00 +0200

Et meget morsomt fænomen tegner sig i øjeblikket omkring brugernes adfærd på sociale medier. Flere og flere begivenheder af social karakter synes cementeret og betragtes først som værende ’rigtige’, når indholdet er tilgængeligt på en social platform som fx. Facebook.

Der bliver i øjeblikket skrevet en masse om vores motiver for at handle på sociale medier. Senmoderniteten, som er et udtryk for den samfundstype vi befinder os i netop nu har medført, at personer dagligt forhandler og designer deres egen identitet på sociale medier. Det gør vi blandt andet ved, at præsentere os selv og holde en fortælling i gang om selvet ved at integrere handlinger og begivenheder fra den virkelige verden ind i det virtuelle univers. Der kan vi skabe egne historier og sende dem ud via vores egne medier( Facebook, Twitter, Tumblr etc.)

Det er vigtig at understrege den pointe, at sociale medier først og fremmest har gjort dig og mig til medier. Medier, der dagligt sender interessante historier ud til vores netværk, hvor vi som regel er placeret i hovedrollen.

Men somme tider kræver vores historier involvering af andre mennesker. Det kunne fx være når personer tæt på os har fødselsdage eller når to mennesker beslutter sig for at blive et par. Det er i disse øjeblikke, at der sker morsomme ting, der ikke ved første øjekast kan forklares.

Fødselsdagen

Dagligt ser vi fødselarens netværk ønske hende tillykke på Facebook – det er der ikke noget mærkværdigt i. Men hver dag er vi vidne til noget særdeles interessent: (Følgende er blot nogle eksempler fra min egen Facebook igår)

Alle eksempler ovenfor er situationer, hvor folk allerede har snakket i mobil, sms’et eller mødtes i den virkelige verden og den vej igennem fejret fødselaren. Hvorfor er der så stadigvæk et behov for at lykønske personen på Facebook ?

Forklaring:

Behovet for, at cementere sin fødselsdagshilsen på Facebook er en speciel situation. Den sidste hilsen på Facebook har først og fremmest til formål at gavne personen, der lykønsker. Det kan synes mærkeligt, hvis det ikke var fordi, at en stor del af vores identitet netop skabes af vores netværk – vi ønsker at spejle os i bestemte relationer og ved at vedligeholde disse relationer foran andre mennesker tilfører vi os selv en portion identitetsformende indhold.

Parforholdet

Et parforhold synes først cementeret og accepteret, når man er i et forhold på Facebook. På samme måde synes et forhold først rigtig slut, når den ene part ændrer sin personlige status fra ’i forhold’ til ’single’. De, der påstår andet, påstår jeg, lyver. Komiske handlemønstre tegner sig for de personer, der ikke ønsker at fortælle historien. Der kan være ugler i mosen når:

Den ene part ud af det blå pludselig sletter sin profil fra Facebook og forklarer det med: ’Jeg synes Facebook er lamt’, ’tidspild’ eller ’Jeg gider ikke at folk skal snage i mit/vores privatliv’ etc.
Begge parter er stadigvæk på Facebook, men virkelig dårlige undskyldninger slynges op når den ene part konfronteres, med den manglende lyst til at bekræfte forholdet på Facebook.

Kender du til andre undvigelsesmanøvre, så bring dem endelig i spil i debatten :)

Forklaring:

Jeg taler i videoen : http://bit.ly/Hbqbdv om performance og reputation, som de to områder der har størst indflydelse på den sociale brugers adfærd digitalt.

Specielt den sociale kompleksitet synes at komme i spil omkring parforholdet.

Omvendt ser vi også forhold blive cementeret på Facebook ugen efter, at et par har mødtes og kysset på hinanden for første gang. I disse situationer, hvor det ikke skyldes naturlig kærlighed ved første blik , indeholder denne lidt forhastede beslutning modsat situationen før, en stor lyst til at fortælle sit netværk en historie om kærlighed. Det konkrete motiv kan være mange – ekskæresten skal have historien af vide, vennerne/veninder skal se ens ’scoring’ etc.

Sociale medier tegner sig i øjeblikket for en eksplosiv udvikling, der utvivlsomt kommer til at ændre samfund, økonomi og forretningsmodeller verden over. Det har der været bred enighed om de seneste par år. Men i kølvandet på disse forandringer vil sociale medier sætte nye rammer og dermed en ny dagsorden for min og din hverdag. Sociale handlemønstre vil forandres og nye normaliteter vil tegne sig.

Hvad bliver det næste, der skal bekræftes af Facebook ?

Din viden er værdiløs

Mon, 12 Mar 2012 12:20:00 +0100

Jeg vil dele noget rigtig værdifuld viden med dig de næste par minutter. Når jeg skriver værdifuld føles det mærkeligt - viden er jo tilgængelig for alle, som et resultat af internettets udvikling de seneste 10 år. Resultatet af denne udvikling har ligeledes betydet, at hvad du har brugt de sidste 30 år på at ’vide’ , vil jeg kunne vide om 20 dage, hvis jeg gør mig umage. Så lad mig korrigere mig selv – følgende viden er faktisk ikke værdifuld, men den er brugbar, hvis du ikke har formået at samle ’puslespillet’ af viden på samme måde som jeg har valgt at gøre det.

Der bliver genereret ligeså meget brugerskabt indhold ( heriblandt viden ) de næste 48 timer, som der blev skabt fra år 0 til 2003.

Det var ovenstående, der fik mig til at droppe universitet i en sen fase. Jeg havde det sidste år af min tid på universitet været en pestilens for de fleste forelæsere – ikke fordi jeg ødelagde deres lektioner, men fordi jeg bagefter udfordrede dem på områder, hvor de blev tvunget til at tage stilling til problemstillinger, de dybest set ikke havde en jordisk chance for at svare på, med den mængde af tid de havde til det.

Min viden var, isoleret set, naturligvis ikke tilnærmelsesvis lige så stor som mine forelæseres, men ikke desto mindre kunne jeg udfordre dem alle på deres fagområde. Det kunne jeg gøre fordi der de næste 48 timer bliver skabt ligeså meget indhold, som der gjorde fra år 0 – til 2003 og hele verden bliver ved med at skabe ny viden, som du og jeg frit kan benytte os af. Den hastighed er umulig at følge med i – det accepterede jeg i et ret tidligt stadie og med god hjælp fra Jacob Bøtter’s første bog ’Glem din IQ – tænk over din NQ’ - seneste cementeret af Peter Svarre med ’Den perfekte storm’ erkendte jeg endeligt, at viden dybest set er gratis.

Piet Hein: ”Stor er den som véd, men større er den som véd hvor han skal spørge”.

Piet Hein var forud for sin tid, men rammer skræmmende rigtigt med ovenstående citat – evnen til i dag, at vide hvor specifik viden kan hentes er langt mere værdifuldt end det at være personen, der besidder det specifikke. På samme måde mener jeg, at virksomheder hurtigst muligt må erkende, at videndeling på langs af hierarkiet bør stoppe i morgen. Hastigheden som viden i øjeblikket bevæger sig i og kompleksiteten dette afføder kræver, at virksomheder åbner op og forstår at hvis virksomheden skal have en chance for at være konkurrencedygtig i en verden der konstant bliver mindre, så bør virksomheder forstå, at dens markedsværdi og konkurrencedygtighed stiger i takt med, at virksomhedens samlet kognitive intelligens øges.

Én ting er virksomheder, de skal nok klare sig - i hvert fald de dygtigste og mest omstillingsparate – andre må selvfølgelig lade livet, men de vil blive erstattet af nye, dynamiske og omstillingsparate virksomheder, der i langt højere grad har forstået at nutidens kunder skal rammes via transparens, involvering, god kundeservice og ikke mindst gode produkter!

Vi som forbrugere bør glæde os – vi går en lys fremtid i møde!

Ligesom virksomhederne bør du og jeg også erkende, at vi lever i en helt anden verden end for blot 10 år siden og de muligheder vi i dag har for at organisere os, grundet de nedbrudte transaktionsomkostninger, der førhen var forbeholdt organisering af mennesker på tværs af postnumre, grænser og kontinenter, nu giver os mulighed for, at skabe kraftfulde stemmer , ændre samfund, produkter og i det hele taget skabe den hverdag vi ønsker. Det er jeg nu heller ikke så bekymret for – jeg ser kun positive tendenser i denne sammenhæng. En ting jeg dog ser frem til er, når størstedelen af nutidens brugere af sociale medier forstår hvorfor de egentlig bruger mediet og hvilke kæmpe muligheder dette, i øjeblikket, uforløst potentiale kan skabe. Mennesker og i særdeleshed virksomheder tror stadigvæk at sociale medier er et medie. Facebook, Twitter, Youtube, Tumblr, Pinterest og tusindevis af andre sociale medie sites blomstrer i øjeblikket alene af den ene grund, at vi lever i en tid, hvor vi mennesker konstant forhandler vores egen identitet ved at fortælle og genfortælle historier omkring os selv. Det har vi faktisk gjort i et godt stykke tid nu, digitaliseringen – altså den teknologiske udvikling har blot betydet, at vi i dag med sociale medier, har fået et værktøj, der har gjort os alle til medier. Den dag vi forstå hvilke muligheder dette egentlig giver os som borgere, forbrugere og mennesker i al almindelighed, så vil vi opleve et paradigmeskifte af karaktér og med ét sætte størstedelen af danske virksomheder og institutioner i skak.

Men når viden bevæger sig mod gratis og det i langt højere grad bliver et spørgsmål om, at vide viden kan hentes, hvordan bliver du og jeg så værdifuld og mere attraktiv for arbejdsmarkedet ?

Det giver sig selv, at måde hvorpå vi filtrere og navigere i viden bliver afgørende og dermed værdifuld – gør dig selv den tjeneste, at gå strategisk til værks når du tænker netværk. I denne sammenhæng bør du se bort fra de indlejret af slagsen og fokusere hårdt på dine professionelle netværk. Det er i disse netværk, at du fremover kommer til at hente dine daglige nyheder af alle størrelser – det vil også være i disse netværk, at du finder dit næste job, får løst konkrete opgaver og bruger den intelligens der er placeret latent i disse cirkler. Samtidig skal du være bevidst omkring, at når viden har faldende værdi, grundet fri tilgængelig og samtidig konstant bliver reproduceret og tænkt ind i nye kontekster, så bliver de områder omkring viden, der ikke umiddelbart kan duplikeres værdifuld.

Måden hvorpå du uddanner dig bliver ligeledes et særdeles vigtigt område. Der vil gå nogle år endnu før vi som samfund forstår følgende, men uddannelse som vi kender det i dag er et dødt område. Uddannelse skal sættes i spil på helt nye måder, hvis vi som land skal have en lille chance for at beholde en brøkdel af den velfærdsstat vi i øjeblikket pryder os med – og der netop nu giver os mulighed for at diskutere om hvornår en dansker er fattig eller ej, om farven skal være blå eller rød og samtidig tage os godt af de ældre. Vores konkurrenceevne er konstant faldende på både individ og samfundsmæssig niveau.

Danmark vil leve af viden og innovation. Det bliver spændende med et uddannelsessystem der præges af en enorm kognitiv inerti, der betyder, at uddannelsesinstitutionerne ikke er klar til de udfordringer og muligheder år 2012 byder os. Vi følger ikke med udviklingen og over halvdelen af den viden der netop nu videregives på højeste niveau herhjemme er 100 % værdiløst og frit tilgængelig for dig og mig.

Det stiller nogle helt åbenlyse spørgsmål.

Hvorfor kan jeg ikke uddannes af de mest kompetente forelæsere indenfor specifik viden i dag ? ( Det ville ikke kræve mere end en portal, hvis grundlag var skabt på et simpelt kamera placeret til forskellige forelæsninger. Jeg er bevidst omkring, at der i øjeblikket forøges i det små og gode ting sker på dette område og håber på, at vi meget snart ser et gennembrud. )

Hvorfor er uddannelse noget der primært er skemalagt de første 25 år af vores liv ?

(Når hastigheden på viden bevæger sig med en hastighed der ikke er set før og kompleksiteten hver dag forøges, bør vi aldrig stoppe uddannelse og adgang til viden –bureaukrati og videndeling på langs af hierarkiet må nødvendigvis ophøre i dag. Offentlige institutioner og danske virksomheder der ikke forstår det her område får det svært)

Tror du på, at Danmark er en velfærdsstat om 50 år ?

Kidd - "I freaking fucking love ya"! Hemmeligheden til succes på sociale medier serveres her.

Sun, 12 Feb 2012 12:03:37 +0100

Nicholas Kidd Westwood, i daglig tale ’Kidd’, har været på manges læber det seneste år. Jeg har været ekstremt interesseret i at observere udviklingen af hans karakter samt se på den kraft, hvorpå hans musik gik viralt i det danske land. Interesseret, fordi jeg dybest set er betaget af mennesker og deres handlemønstre. Det er nemlig i kernen af disse handlingsmønstre, vi finder kernen til succes og den øget bundlinje gennem sociale medier.

Jeg har hørt Kidd’s musik igen og igen med en overvejende god følelse i maven uden på noget tidspunkt, at være særligt imponeret over lyrikken, vokalen eller beatet – det samme har du måske?!

Hvad dælen er det, der gør, at en ung knægt fra Nørrebro i sommers lagde DK ned, lavede musik med de største musikere herhjemme og for en måneds tid siden havde Helle Thorning Schmidt som ’opvarmer’ på et talkshow på DR1?

Svaret er social proof

Hemmeligheden til den egentlige succes på sociale medier skal findes i begrebet social proof. Social proof bliver defineret på følgende måde af Wikipedia, som jeg mener rammer spot on:

” Social proof, også kendt som informative social indflydelse, er et psykologisk fænomen, der opstår i flertydige sociale situationer, når folk ikke er i stand til at bestemme den passende form for adfærd. Antagelse om, at andre mennesker besidder mere viden om en given situationen gør, at vi ser andres adfærd, som mere passende eller bedre informeret.”

Folk har en tendens til at følge mængden uden at vurdere de sande fordele for sig selv, især når fordelene er tvetydige.

Realiteten er, at INGEN naturligt ’liker’ en side på Facebook for virksomhedens skyld!

Mennesker på sociale medier forhandler konstant deres egen identitet gennem sociale medier. Det afspejler sig blandt andet i folks profilbilleder, de virksomheder de vælger at ’like’, de billeder de ’synes godt om’ og de tråde de vælger at kommentere i. Ja, sågar i det musik de vælger at lytte til gennem Spotify, så deres netværk kan se det og det musik de streamer under dynen på Youtube.

Jeg antager, at du er velbevandret.

Når du læser det her indlæg, antager jeg, at du er velbevandret i de sociale medier. Så du har med stor sandsynlighed stiftet bekendtskab og har accepteret nogle realiteter i de sociale mediers rum. Der er nemlig visse ting der går igen:

- Blog-indlæg med masser af kommentarer får flere kommentarer.

- Visse personer/virksomheder får altid lange tråde og mange likes på deres opdateringer på Facebook.

- Elementer der er stærkt delt på Tumblr eller Twitter får endnu flere delinger og retweets.

- Youtube kanaler der har mange abonnenter tiltrækker flere abonnenter hurtigere.

- Indholdet og vurderingen er generelt set mere positiv, når det anbefales, end når det er fundet uafhængigt.

Sociale medier handler dybest set om brugere, der beslutter, hvad der er værd, at stole på som et alternativ til det massemedierne eller reklamerne dikterer os. Men den virkelige udfordring for virksomhederne derude er, at brugerne ofte beslutter at give et budskab eller produkt en chance baseret på indledende indikatorer som intet har at gøre med den faktiske kvalitet af indholdet!

Social proof giver os vigtige signaler om, hvordan vi bør opfører os i tvetydige sociale situationer. Men hvad er tvetydigt, når det drejer sig om sociale medier? Først og fremmest er vi i dag ikke sikre på, hvilket indhold vi skal være særligt opmærksomme omkring– det grundet den store mængde af information vi dagligt eksponeres for. Derfor kigger vi naturligvis efter hurtige signaler om kvaliteten af det, vi møder på vores vej ( i Newsfeeden, på Twitter, på Tumblr osv.). Og vi søger bevidst eller ubevidst efter, at se hvad vores netværk har tilkendegivet som værende et tegn på kvalitet.

For det andet, søger vi konstant efter signaler der retfærdiggør, hvorvidt vi bør acceptere det valgte indhold eller ej. Her vil dine relationer, som typisk vil være vist ved kommentarer eller ’likes’ tage valget for dig. Hvis du derimod bliver eksponeret for indhold, der ligger inde for din ekspertise, vil du være mindre tilbøjelig til at kigge efter eksterne indikatorer.

Men hvis emnet eller indholdet er nyt for dig, vil du med stor sandsynligvis blive påvirket af den rå popularitet omkring emnet samt de specifikke bemærkninger fra andre i dit netværk, der er kommet dig i forkøbet. Dette er normal menneskelig adfærd, så du kan ikke forvente at sociale medier vil fungere anderledes. Kvalitet og stærke brands vil derfor tit blive belønnet på de sociale medier. Belønningen bliver tydelig, når nye folk deltager i ’bevægelsen’ og begynder, at give dig opmærksomhed uden, at du har brugt ressourcer på at tale til disse folk – Det er den egentlige ROI på sociale medier!

Ja ja Casper.. Men Kidd var i manges øjne ikke lig med kvalitetsmusik, men alligevel blev han en succes ?

Kidd var fra start differentieret fra mængden - rå, ærlig og unik i sin performance. Det alene udelukker en neutral stillingstagen til karakteren. Langt størstedelen af de folk, der hørte Kidd første gang blev tvunget til at forholde sig til ham, da de hørte ham gennem deres venner og netværk på sociale medier. Det gjorde det en del nemmere at acceptere, da situationen var tvetydig - Kidd var noget helt nyt og tanken ’andre må have langt bedre forstand på det her område end mig’ har trådt i karakter. Kidd, som et viralt fænomen, bevægede sig i forskellige stadier, som et stærkt produkt også bevæger sig - nemlig i et livscyklus forløb med tilhørende differentieret adoptionsfaser. Da jeg så Kidd’s første video ’Kysset med Jamel’, havde videoen under 1.000 visninger. Jeg var undrende og lidt skeptisk de første par gange jeg så ham poppe op i min indbakke på Facebook og i Newsfeeden blandt mine venner. Størstedelen havde i starten bare et stort smil på læben knyttet til og det var helt tydeligt, at Kidd i en tidlig fase blev trukket af innovatørerne og de early adopters, der i fællesskab havde accepteret karakteren Kidd til sommerens Distortion og Roskildefestival. Kidd gav dem noget identitetsskabende, da han var ny, rå og tilmed blev et samlingspunkt for en god oplevelse.

Hvis du vil have succes på sociale medier, så skal du forstå følgende

Forbrugerne har magten i dag– specielt innovatørerne og early adopters spiller en afgørende rolle i balancen mellem succes og fiasko på sociale medier. De transaktionsomkostninger, der førhen var forbundet ved at organisere mennesker på tværs af postnumre, er i dag brudt ned i takt med, at de sociale medier har vundet terræn. Ydermere er de to grupper så stærke i en identitetsskabende proces – dels for dem selv, men i ligeså høj grad for de personer, der er med i faserne lige efter. I de faser er der nemlig stadigvæk en masse ’værdi’ at hente for den enkelte i en identitetsskabende proces. Værdien påføres det enkelte individ, når individet deler og anbefaler indhold til venner, der bliver liket, kommenteret på og accepteret som ’godt indhold’. Værdien kaldes social kapital og det er den kapital, der i dag bestemmer, om du er populær i klasselokalet. Det er den kapital, der skiller succesfulde forretningsmænd fra dem der blot er dygtige – og det er den kapital, der sikre dit produkt forspringet næste gang en forbruger står i supermarkedet og skal vælge imellem to konkurrerende produkter.

Danmark accepterede Kidd, der samtidige startede et ’movement’ – dels fordi Kidd var karakterstærk og unik i sin form, men først og fremmest fordi, at en hurtig stillingstagen var påkrævet. Hurtig stillingstagen fordi Kidd blev serveret for os gennem vores relationer, og da vi konstant vedligeholde vores relationer gennem sociale medier skulle der vælges ’side’ ( Du lader ikke bare dine identitet skabende relationer hænge, uden liv, i newsfeeden). Produktet Kidd var tvetydigt og dermed utrolig svært at bedømme, men den rå popularitet og venners anbefalinger gjorde vores adoptionsproces nem.

Lad os lige prøve, at vende Kidd på hovedet.

Ville du tro på et ’Kidd movement’, hvis du havde hørt Kidd alene, uden mulighed for, at kunne se antal visninger og kommentarer på Youtube eller ’falde’ over hans musik gennem vores venner ?

Spørgsmålet er selvfølgelig en smule søgt grundet et ønske om, at iscenesætte social proof.

Afkastet af social proof hedder social kapital – og social kapital veksles dagligt til finansiel kapital.

Hvor længe tør du egentlig vente med, at få genereret dit social proof ?

Et spørgsmål om liv eller død.

Sat, 07 Jan 2012 20:58:00 +0100

”Jeg ville egentlig have haft skrevet et indlæg, hvis budskab og morale skulle påpege kapitalismen, som værende ekstrem usund for vores verden. Alligevel blev jeg undervejs i processen draget af muligheden for at stille et spørgsmål. Et spørgsmål, der på mange måder sætter moral og logik i kamp. Jeg blev i hvert fald ekstremt udfordret undervejs i udarbejdelsen af dette indlæg. God fornøjelse. – Casper Henningsen.”

Et tankevækkende spørgsmål..

“Tror man på ubegrænset vækst på en planet med begrænset ressourcer, så er man enten dum eller økonom” citat. Serge Latouche.

Mennesket har accepteret, at produkter er designet med en bestemt levetid. Vi har accepterer, at elpæren jævnligt skal skiftes ud, selvom der faktisk ligger en pære klar, hvis levetid er 90 år. Vi har ligeledes accepterede, at strømpebukser går i stykker, selvom der er blevet produceret strømpebukser, der har evig holdbarhed osv. Producenter og enginøre har indtil i dag spekuleret i, at designe produkter med en begrænset levetid. Det er der blevet gjort for at holde gang i væksten – når produkter holder for evigt, sælger producenterne på et tidspunkt ikke flere produkter, så går producenter konkurs, det koster arbejdspladser, det vil føre til stigene arbejdsløshed , mindre forbrug og lavere vækst. Det er en kendsgerning, at der bliver spekuleret i ’begrænset levetid’ indenfor mange brancher – simpelthen fordi vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor vækst er lig med succes. Forbrugssamfundet har ligeledes skabt et behov hos mennesket, for at eje noget der er lidt nyere, lidt bedre og lidt før det er nødvendigt – det udnytter designere ved at designe produkter, der har en ekstrem kort levetid – tænk på tøj og elektronik!

Du og jeg lever i dag en verden, hvor det at have mest er blevet lig med succes. Vi er dog ved at indse, at verden ikke vil stå for evigt med vores nuværende usunde overforbrug. Naturen sættes ud af sin orden og ord som naturkatastrofer, klimakrise og miljøpolitikker er i dag glødende. Kapitalismen ligger dog nedgroet i vores generation og det at være klogest, bedst til sport, have flest læsere, seere, eller lyttere er lig succes. Ikke nødvendigvis af monetære værdi – men i form af status. En status der munder ud i et magtforhold individer imellem. Dette magtforhold er helt naturligt for os – du kender det selv fra din hverdag, hvor du i forskellige sociale miljøer indordner dig det magtforhold, der helt naturligt er. Du er en person på arbejdet, en anden i hjemmet , en tredje i sportsklubben osv. Mit fokus i dette korte indlæg vil dog ikke være, at belyse alle afkroge og afled som kapitalismen har skabt. Men et opråb om, at hvis fremtidens generationer skal se tilbage på os med stolthed – karikeret, overhovedet skal have muligheden for at kunne se tilbage, er vi nødt til at gøre noget nu. Netop derfor bliver mit spørgsmål endnu mere aktuel!

Denne uheldige tendens og udvikling i miljø er ikke gået uset hen. Mange virksomheder fører derfor i dag en grøn politik, langt størstedelen af dem, desværre blot for, at opnå en forøget brand equity - og så er vi lige vidt. Vi uddanner og dygtiggør os i en sådan ekstrem grad, at vi på sigt kan blive “udrette” noget og blive økonomisk uafhængig. Det at have mere af følgende egenskaber , bedre, dygtigere eller sundere menneske er alle blevet til succeskriterier i vores samfund. Og det giver, et eller andet sted god mening, bemærk blot - at vores mindsæt endnu engang er, af kapitalistisk karakter. Det bliver klart, at hvis vi skal i den rigtige retning, så skal vi gang for alle gøre op med tanken om at…. ‘mere er bedre’

Gandhi sagde engang.

”Verden er stor og rig nok til at tilfredsstille alle menneskets behov, men for lille til at tilfredsstille nogle fås grådighed”

Han har jo ret…. MEN

Økonomiske teorier, som verden er bygget op omkring, forudsætter dog, at mennesket altid vil være profitoptimerende. Mennesket vil altid have mere – nytten af det enkelte vil falde, men det rationelle mennesket vil altid have mere, hvis dette er muligt.

Politikerne har hele tiden miljø - og klimapolitik på dagsordnen, men kan ikke blive enige – og det bliver de aldrig, grundet magtforholdet, der har fastlåst de magtfulde lande fra forandring.

Skal der ske en ændring i verden og hvis fremtidige generationer skal have lov til, at se bare lidt af naturens vidunder om 2000 år, skal du og jeg til at gøre noget nu!

Er vi klar til det ?

Jeg har mine tvivl.. Simpelthen fordi jeg ikke ved om dette indlæg er blevet til af moral og godt hjerte eller om jeg forsøger at fremstå som et bedre menneske og derfor igen bliver et offer for kapitalismens mørke side.

Nå, tilbage til mit spørgsmål. Et spørgsmål der bygger på det faktum, at producenter bevidst designer produkter med en begrænset levetid, så deres branche kan løbe rundt økonomisk og derfor bidrage positivt til samfundet, vores verden. Der er en nylonstrømpe, der kan holde hele dit liv, men producenten har designet den strømpe svagere, så de kan sælge dig strømpen flere gange og derfor holde gang i deres virksomhed.

Prøv så, at leg med på dette mindsæt og svar efterfølgende på spørgsmålet.

Raphael, der er en forsker i en uhelbredelig sygdom, lad os kalde sygdommen X.

X er sygdom der årligt investeres et astronomisk beløb i hvert år. Med den nuværende medicin kan X holdes nede og folk kan leve et næsten normalt liv – det forbeholdt de hver uge eller måned køber medicinen mod X.

I morgen løser Raphael gåden og finder dermed den endegyldige kur mod X.

Bør han offentliggøre den og rede alle syge mennesker i verden ?

Inden du giver mig et svar, kunne jeg godt tænke mig, at du gjorde dig grundige overvejelser omkring følgende områder.

Profit, vækst, kapitalisme…

MEN også det aspekt, at kuren ville medføre, at antallet af mennesker på jorden vil stige markant, flere mennesker, større forbrug - jo større forbrug af ressourcer i en verden, hvor netop dette er en begrænsning og med vores nuværende mindset - ’mere er bedre’, vil kuren måske faktisk blot forværre situationen ?

Svar så objektivt du kan og se derfor længere ud end dig selv og dine nærmeste.

Bør Raphael offentliggøre kuren mod X ?

This is by far he most interesting documentary about the...

Sat, 07 Jan 2012 14:48:00 +0100

This is by far he most interesting documentary about the consumer behavior and how companies design products to die! - think about it, growth can only be consintens if we as consumers put in more and more money in produkts every year… A must see! Time: ( Just under 1 hour )

“Jeg er succesfuld, men sulten på meget mere. Når jeg sætter mig mål der kommer fra hjertet, stopper jeg ikke før jeg når dem. Kompromisløs hård ved mig selv, men en holdspiller af hjerte. – i øvrigt lader jeg mig aldrig begrænse af rammer samfundet har skabt, heriblandt janteloven”

Tue, 27 Dec 2011 22:25:18 +0100

“Jeg er succesfuld, men sulten på meget mere. Når jeg sætter mig mål der kommer fra hjertet, stopper jeg ikke før jeg når dem. Kompromisløs hård ved mig selv, men en holdspiller af hjerte. – i øvrigt lader jeg mig aldrig begrænse af rammer samfundet har skabt, heriblandt janteloven”

:)

Sun, 13 Nov 2011 02:20:23 +0100

Spot on.. Kender du typen ?

Fri, 28 Oct 2011 11:51:53 +0200

Spot on.. Kender du typen ?:

mettetiensuu:

Åhhhhhhh LASSE….

Stakkels stakkels Lasse, han prøver og prøver at sælge på Facebook, men sælger intet…… kender du en Lasse?

De fleste tror at marketing på de sociale medier som Facebook eller Twitter er skidenemt!!
Man skal vel bare få så mange venner man kan, og så ellers i gang med at sælge!!…